Nordtrims sommerfest og klubmesterskab afholdt i hedebølge
Anders fortæller:
På årets hidtil varmeste dag holdt vi d. 25. juni klubmesterskaber.
Med start og mål på Gl. Frederiksborgvej ved Bymose Hegn og så ud ad cykelrute nr. 32 mod Hillerød med vendepunkt efter enten 2,5 eller 5 km alt efter om man løb 5 eller 10 km, men i hvert fald så det var sikkert at vi fik alle de gode hårde bakker med.
Og det var imponerende tider der blev løbet varme og bakkerne taget i betragtning.
De 2 nye klubmestre blev Grethe og Thomas B. Et kæmpe stort tillykke skal I have endnu engang.
All løbernes tider blev sædvanen tro aldersgradueret.
Det gav den ventede spænding om resultatet i hvert flad hos herrerne hvor Lennarth, Lasse og Thomas B lå virkelig tæt. Og vinderne blev jo først afsløret et par timer senere
Det var dejligt at så mange af vores nyløbere også deltog – og I gjorde det rigtig rigtig godt. Monica blev eksempelvis nr. 4
Tillykke til jer alle sammen for et flot forår
Efter at alle var kommet i mål fulgtes vi ad ned til spejderhytten og fik velfortjent kolde fadøl og sodavand og hyggede os lidt på den dejlige terrasse.
Så tog folk hjem og fik sig et bad og klokken 17 mødtes vi så igen de fleste af deltagerne suppleret med lidt flere.
Der blev delt præmier ud til de 3 bedste damer og herrer og vi sørger også for at vinderne får en klubmesterskabstrøje.
Festudvalget havde herefter sørget for en fantastisk middag med dejlig dessert.
Og vejret var forsat fantastisk så vi kunne sidde ud på terrassen hele aftenen.
Vi blev på et tidspunkt delt op i 3 stafethold og så gik den vilde sækkevæddeløbs- og agurk-mellem-benene stafetløbsjagt til alles store morskab også fordi at her fornægtede det veludbyggede konkurrencegen hos deltagerne sig heller ikke.
Det var en super hyggelig eftermiddag og aften.
Til dem der er interesseret i hvilket program jeg bruger til aldersgradueringen, så kommer linket her: https://www.fetcheveryone.com/
Nedenfor ser I de samlede resultater og lidt stemning fra dagen: