Royal Run, 2.pinsedag

Royal Run mandag den 21/5-18

Så er det ved at være tid til Royal Run. Vi er lige nu 44 Nordtrimmere, som viser den kongeblå Nordtrim trøje frem i Københavns gader. Men der er plads til mange flere, så du kan sagtens nå at tilmelde dig via www.royalrun.dk

Der kommer rigtig mange mennesker (der er tilmeldt mere end 32.000 deltagere i København, heraf 25.000 til 10 km), hvorfor transport i bil må forventes at være meget besværligt. Vi foreslår derfor, at vi sammen tager toget derind og følges til start og hjem igen efter lidt ”afterrun-hygge”.

Vi mødes på Helsinge station, så vi kan nå toget mod Hillerød kl. 16.08 – med afgang fra Hillerød mod København kl 16.32 (for dem, der foretrækker at stå på i Hillerød). Forventet ankomst til Frederiksberg metrostation 17.25.

Vi forventer at tage toget hjem fra staden kl. 21.20 – ankomst Hillerød kl 22.14 og Helsinge station kl 22.37.

Vi opsætter en camp sammen med Team Tvilling som vist på kortet.

Her kan vi mødes inden løbet, stille vores tasker (overvåget) og mødes efter løbet til en hyggestund med noget medbragt mad – f.eks. boller eller kage (tag gerne lidt med til fælles hygge). Klubben giver kransekage i dagens anledning.

Mht afhentning af numre, så vil Anna godt sørge for dette sammen med nogle hjælpere. Hvis du ønsker dit Royal Run startnummer afhentet, så send mailen med dit startnummer til Anna på mail:  anna.uhrenholt@gmail.com senest onsdag den 16/5-18 kl 23.59 – og hun vil sørge for, at dit startnummer bliver hentet. Udlevering af startnumre vil være på togrejsen mod Royal Run.

Vi glæder os til en kongelig eftermiddag / aften i royalt selskab med en masse Nordtrimmere.

Mvh Aktivitetsudvalget (Vivian 2967 7780)

Skriv et svar