Sveriges ødemarker kalder på nordtrimmere

Klubtur til Ødegård i Blekinge fredag den 29/9 – søndag den 1/10 2017

I efteråret 2016  var vi nogle stykker på en weekendtur til  Anders’ ødegård i Sverige

Anders tilbyder nu at lægge hus til endnu en tur. Denne gang i fra fredag den 29/9  til søndag den 1/10. Eller for dem der synes at 2 overnatninger er for meget, så kan man bare komme lørdag den 30/9.
Huset, som kaldes ”Nørre Næbbeboda”, er smukt beliggende i det kendte fiskeområde Kronofiske Harasjömåla. Der er bl.a et stort antal put and take søer og en fantastisk flot kunstigt anlagt fluestrøm, hvor der kan fanges de flotteste lakseørreder.

Huset ligger i de flotteste skove, hvor der kan løbes nogle gode ture, og ligger ca. 8km fra Olofstrøm i Sveriges sydligste vildmark, ca. 170 km fra Malmø. I hovedhuset er der op til 13 faste sovepladser og 2 bad/toilet. Bliver vi flere, må nogle sove på egne madrasser. Det kan man gøre enten i hovedhuset eller i den tilhørende kampestenslade, hvor der er installeret en brændeovn i stueetagen og på første sal. I kampestensladen  kan være “et ubegrænset” antal luftmadrasser på gulvet. Huset og de tilhørende bygninger er beliggende på den 53.000m2 stor grund, hvor der er et par bålpladser og brænde til fri afbenyttelse.

Nærmeste indkøbsmuligheder er Olufstrøm, en by på størrelse med Helsinge

Se mere om huset og omegnen på: fritid-fisk.dk

Ved Lønsboda, der ligger 10-15 km væk, findes et granitbrud, hvor der brydes sort diabas. Granitten er helt ren sort. Granitten er blandt de  tungeste granitter der findes. Stedet hedder Svarta Bergen og der ligger et museum umiddelbart ved siden af det aktive åbne brud. (Se: www.sydsverige.dk) Det er klart et besøg værd. I Lønsboda findes en lille butik hvor en stenhugger sælger fantastisk flotte ting af granitten fra dette brud.
Mørrum ligger 15-20 km fra ødegården i modsatte retning af Lønsboda. Her løber Mørrum elven igennem, kendt som et af verdens bedste laksefiskevande.

Alt i alt er Nørre Næbbeboda et besøg værd, så meld dig

Nordtrim betaler for transporten, så de eneste udgifter du har at tænke på er til maden.

Tilmelding til Anders Knudsen på  anders@nordkranen.dk senest 1/9-17

Skriv et svar